Share this Job

Take your career to new heights

Take your career to new heights

Analyst

Location: 

Copenhagen V, DK, 1553

Date: 
Req ID:  175
Description: 

Discovery Networks Danmark er en af landets største og mest ambitiøse kommercielle medievirksomheder. På vores 11 tv-kanaler og to streamingtjenester får brugerne en stærk kombination af action-packed underholdning, nervepirrende krimiprogrammer, nærværende reportager og et overflødighedshorn af førsteklasses sport. Discovery Networks Danmark er ejet af den globale medievirksomhed Discovery Inc., som er til stede i 220 lande og territorier. I 2015 opkøbte Discovery Communications hele Eurosport samt rettighederne til OL fra 2018 til 2024

Header

Discovery Networks Danmark søger en skarp analytiker til vores analyseafdeling.

Brænder du for at arbejde med store datamængder? Er din passion research? Og trives du i et dynamisk arbejdsmiljø? Så er dette måske et job for dig. Til vores analyseafdeling i hjertet af København søger vi en engageret analytiker, der har den nødvendige nysgerrighed og talforståelse til at kunne understøtte vores forretning med analyser, estimater og rådgivning.

 

Long Description

Som vores nye analytiker bliver du en del af Discovery Networks Danmarks analyseafdeling, der er ansvarlig for rapporter og analyser af tv-programmer, reklamebreaks og marketingindsatser på tværs af Discoverys kanaler, platforme, digitale services og tv-markedet generelt. 
Discovery Networks Danmark er en resultatorienteret og entusiastisk arbejdsplads med en uformel atmosfære, og du får mulighed for at blive en del af et stærkt fagligt miljø og et stort professionelt netværk.


Tæt på beslutninger - inspirerende tværgående samarbejde 
Du vil blive ansvarlig for at analysere og estimere vores kanalers programmer og programflader baseret på data fra TV-Meter og Adobe Analytics. Udover dette vil stillingen også indeholde andre opgaver som: 
•    Skabe det analytiske fundament til beslutninger om programmer og programplanlægning 
•    Understøtte revenue-, salgs- og plannerafdelingen
•    Daglig afrapportering af tv-nøgletal, herunder seertal 
•    Optimering af arbejdsprocesser via VBA-makroer og opbygning af databaser
•    Udføre analyser af streamingdata i Adobe Analytics
•    Markedsovervågning 
•    Ad-hoc analyser til andre afdelinger i huset 
•    Præsentation af analyser for andre afdelinger 


Teamplayer med sans for detaljen 
Du har en videregående uddannelse som fx Cand. Merc. i matematik eller økonomisk markedsføring. Men du kunne også være kandidat fra Film & Medievidenskab med et hjerte, der brænder for tal. 
Du har gerne et par års erfaring (evt. fra et studiejob) fra etanalyseinstitut, konsulenthus eller fra et mediebureau, hvor du har arbejdet med store datamængder. 
Har du erfaring med AdvantEdge og Adobe Analytics er det en fordel. Og har du kendskab til forskellige TV-programmer og interesse for fodbold og sport generelt, ser vi det som et plus (men det er ikke et krav). 
Derudover forventer vi, at du: 
•    Har en god talforståelse og er matematisk logisk i din tankegang
•    Er glad for tal og data og gerne har kendskab til Power Pivot, Power Query og Power BI
•    Er stærk til Excel og har kendskab til VBA
•    Er detaljeorienteret, struktureret og analytisk i din tilgang til opgaver 
•    Har en god strategisk forståelse og kan se sammenhænge i tal
•    Evner at formidle analyser til brugbare anbefalinger til forretningen 
•    Er positivt indstillet med et godt humør
•    Er nysgerrig af natur og er hurtig til at lære nyt 
•    Taler og skriver flydende dansk og gerne engelsk 
 

Sådan søger du
Ansøgningsfristen er den 31. august 2020: Send din ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis som ét samlet dokument.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director - Research, Henriette Kanne Porskjær på mail: henriette_porskjaer@discovery.com. 
Vi glæder os til at høre fra dig!
 

Before applying for a position with Discovery Communications please read our EU Applicant Privacy Policy which applies subject to local laws, as you will need to have read and understood it before submitting your information.